Jordens langsommeste blogger skriver langt om længe sit indlæg om Skyrim & Louboutin!
Som jordens langsommeste blogger, der kun smider indlæg ud hvert halve år’ish- så lovede ved sidste indlæg, at jeg ville smide en lille blog til både drengene og pigerne om Skyrim og Louboutin!
Det der så skete var, at hver gang jeg ville starte på det tænkte jeg: “Spiller lige lidt Skyrim, så det er friskt fra hukommelsen til bloggen” Det resulterede egentlig bare i at jeg aldrig fik lavet andet end at spille, for da jeg først fik startet min PS3 fik jeg ikke slukket igen før mange mange timer senere! Så som i nok kan gætte, så fik jeg aldrig skrevet indlægget!
Men alt i alt så er det klart det fedeste spil, jeg har spillet meget meget længe! Det er blevet en favorit sammen med Assasin’s Creed-serien og God of War-spillene! Det bedste ved Skyrim er så bare, at der er uendeligt mange timer i det i modsætning til de andre, der er overstået på 24-30 timers spilletid for en pige som mig..
Siden sidst er der udover at spille Skyrim (har dog ikke spillet siden vinterferien i uge 7) sket lidt forskelligt og har fået luftet skoene et par gange:
Men lige først er jeg blevet moster til en lille fransk bulldog <3
På billedet er det min storesøster og hendes hvalp Hector ![]()

Har været en tur til Casino Fight Night ude på Radisson Blu med min dejlige veninde Celina, hendes kæreste og et andet af vores vennepar for en måneds tid eller halvanden siden! Jeg fik ved lejligheden luftet mine nye Louboutin-sko jeg fik i julegave af Christian sammen med den matchende taske. Skoene hedder Jenny Pump Suede i farven Emeralde og tasken hedder Sweety Charity! (: Fik af vide af ekspedienten at skoene var helt udsolgt lige efter jul- ham Christian må have god smag :b
Fik også brugt skoene ved det sidste shoot jeg lavede i vinterferien med Mikkel Marquart og Kristina Bengtsson. Undertøjet er desuden Agent Provocateur, som er blevet min absolutte yndlings undertøjsforretning med så lækkert og fantasifuldt undertøj i en lækker kvalitet og så ligger butikken lige ved siden af Illum! http://www.agentprovocateur.com/
Hagen er så måske lidt, at det ikke ligefrem er noget undertøj, jeg bruger til dagligt :b
Alt i alt har jeg kun rigtig mange varme ting at sige om Louboutin skoene- mine fødder elsker dem i hvert fald ligeså højt som jeg gør!
Nu venter der en uge med terminsprøver inden vi rejser til Nice i påsken, men først har jeg en middag med nogle dejlige veninder fra folkeskolen og Celina, der venter på mig i morgen!! Kryds fingre for jeg ikke ender som en katastrofe i køkkenet!
-Alex <3


